Gå til ejendomsadministration en Menu
Menu

Datatilsynet offentliggør vejledning om direkte markedsføring

Datatilsynet har udgivet en vejledning, som omhandler de regler i GDPR, der er særligt relevante for dataansvarlige i forbindelse med direkte markedsføring.

En stor del af markedsføringsaktiviteter hos virksomheder er i dag datadrevne, og de forskellige aktiviteter tilrettelægges og målrettes ofte på baggrund af forskellige datasæt. Når der er tale om data, som indeholder personoplysninger, har virksomhederne, som følge af databeskyttelsesreglerne, en række forpligtelser.

Vejledningen skal læses i sammenhæng med de øvrige regler inden for bl.a. markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og cookiebekendtgørelsen, og den har til formål at tydeliggøre, hvilke databeskyttelsesretlige regler der er særligt relevante, når personoplysninger behandles i markedsføringsøjemed.

Vejledningen indeholder en række beskrivelser af typeeksempler på direkte markedsføringsaktiviteter, herunder hvordan de dataansvarlige kan overholde databeskyttelseslovgivningen, inkl. GDPR, og det er Datatilsynets ønske at italesætte og klarlægge, hvordan en lang række af databeskyttelsesreglerne skal forstås i en markedsføringssammenhæng.

Tilgå vejledningen her: Vejledning om direkte markedsføring (datatilsynet.dk)

Hvis jeres virksomhed arbejder med direkte markedsføring eller I har behov for sparring i forhold til markedsføring og GDPR generelt, er du velkommen til at kontakte Partner og advokat, Nikolaj Jalili-Trudslev, som er specialiseret inden for blandt andet IP- og markedsføringsret.

NT2

Nikolaj Jalili-Trudslev

Partner og advokat (L) Erhvervsret nt@haugaardbraad.dk (+45) 31 10 07 17 linkedin Læs mere

Seneste nyheder

Webinarrække Teaser2 21.08.24

Gratis webinarrække med emner inden for miljøvurdering

I efteråret afholder Haugaard|Braad Advokatfirma og NIRAS en ny webinarrække med emner inden for miljøvurdering.

Læs mere
AI Forordning Teaser 08.07.24

AI-forordning vedtaget i EU

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 21. maj 2024 den længe ventede AI-forordning.

Læs mere
DBU Vs. Power Teaser 17.06.24

Østre Landsret: Power krænkede ikke DBU’s rettigheder

Østre Landsret fastslår, at den danske elektronikkæde Power ikke har krænket DBU's rettigheder til landholdets navn og kendetegn ved EM-slutrunden i 2021.

Læs mere