en
Den 8. november 2023 blev lovforslaget vedrørende ændring af arbejdstidsloven fremsat for Folketinget. Lovforslaget indeholder bl.a. et krav om registrering af medarbejderes arbejdstider. Det fremsatte lovforslag er indholdsmæssigt i høj grad overensstemmende med det lovforslag, der blev sendt i høring den 14. september 2023. Det er dog med den særlige undtagelse, at ikrafttrædelsestidspunktet er blevet udsat fra den 1. januar 2024 til den 1. juli 2024.
Vi stiller i denne nyhedsartikel skarpt på lovforslagets mulighed for, at ansatte kan undtages fra kravet om arbejdstidsregistrering.
Anvendelsesområde og betydning af undtagelsesbestemmelse
Vi har i vores tidligere nyhed oplyst, at Beskæftigelsesministeriet har foreslået at nogle af lovens bestemmelser – bl.a. det foreslåede krav om arbejdstidsregistrering – ikke skal finde anvendelse for to grupper af arbejdstagere. Det angår 1) særlige arbejdstagere, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde, ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, og 2) arbejdstagere, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner.
Af lovforslagets forarbejder har Beskæftigelsesministeriet overvejet undtagelsesbestemmelsens anvendelsesområde efter EU-Kommissionens fortolkningsmeddelelse fra 2023 (Com. 2023, 969 - tilgå kilde).
Kommissionen har her anført, at undtagelsen kunne omfatte visse højtstående ledere, hvis arbejdstid som helhed ikke måles eller fastsættes på forhånd, eftersom de ikke er forpligtet til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter, men selvstændigt kan bestemme deres tidsplan. Den kan også finde anvendelse på visse eksperter, erfarne advokater i et ansættelsesforhold eller akademikere, der har betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid.
Derudover har Kommissionen anført, at undtagelsens anvendelsesområde skal begrænses til det, der er strengt nødvendigt for at varetage de interesser, som disse undtagelser giver adgang til at beskytte. Derfor skal undtagelsens anvendelsesområde ikke fortolkes bredt, og kan ikke gælde en hel kategori af arbejdstagere. Tillige kan undtagelsesbestemmelsen heller ikke anvendes på arbejdstagere, hvis arbejdstid kun delvist kan måles eller fastsættes på forhånd eller kun delvist kan fastsættes af arbejdstagerne selv.
Beskæftigelsesministeriet har derfor vurderet, at undtagelsesbestemmelsens rækkevidde beror på en konkret vurdering af ansættelsesforhold og at det må antages, at anvendelsesområdet er ganske begrænset. Den omtalte undtagelsesbestemmelse vil dermed ikke – som mange havde håbet på – være vejen ud af kravet om tidsregistrering.
Derfor må det konkluderes, at enhver arbejdstager ikke kan omfattes af anvendelsesområdet for undtagelsesbestemmelsen. Hvis lovforslaget vedtages i den foreslåede form, er det derfor realiteten, at store dele af ansatte rundt om i virksomheder skal registrere arbejdstid og have mulighed for at tilgå tidsregistreringen.
Vores anbefalinger
Som følge af at lovforslaget nu har været fremsat for Folketinget og har været i 1. behandling den 24. november 2023, er ændringerne af loven et skridt tættere på at blive en realitet.
Vi anbefaler derfor, at arbejdsgivere bør overveje, hvilke arbejdstagere som er omfattet af tidsregistreringskravet, og hvilken proces der skal anvendes i jeres virksomhed.
Har du spørgsmål til ovenstående, står vores specialister hos Haugaard|Braad Advokatfirma naturligvis til rådighed.
