Den 23. maj 2024 vedtog Folketinget et lovforslag om ændring af reglerne om konkurskarantæne. Ændringerne tager udgangspunkt i Konkursrådets betænkning om revision af konkurskarantæneregler fra 2023, og medfører blandt andet, at offentligheden kan få oplysning om, hvorvidt en person er idømt konkurskarantæne. Reglerne finder anvendelse ved konkurskarantænesager, hvor konkursdekret er afsagt fra den 1. juli 2024 og frem. Vi stiller i denne nyhed skarpt på de nye regler og deres betydning.
Kort om konkurskarantæne
Reglerne om konkurskarantæne blev indført i 2014 og indebærer, at et ledelsesmedlem, der i tiden op til en virksomheds konkurs har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, kan blive pålagt en konkurskarantæne. Konkurskarantænen medfører, at pågældende ikke må deltage i ledelsen af en virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser inden for en nærmere periode, som fastsat af skifteretten.
Adgang til konkurskarantæneregistret
Erhvervsstyrelsen har indtil nu ført et register over personer, som er blevet pålagt konkurskarantæne. Det har hidtil kun været andre offentlige myndigheder – blandt andet skatteforvaltningen, skifteretterne og politiet – som har haft adgang til registret. Vedtagelsen af de nye regler medfører, at der fremover gives offentlig adgang til oplysningerne i registret. Således vil f.eks. forbrugere og virksomheder få mulighed for at tjekke, om den person, man er ved at indgå en aftale med, er pålagt konkurskarantæne. Registret vil kun indeholde oplysninger om aktive konkurskarantæner, og det vil således ikke være muligt at finde oplysninger om konkurskarantæner, der er udløbet.
Typetilfælde som i almindelighed skal anses for at udgøre groft uforsvarlig forretningsførelse
De nye regler indebærer, at der i konkursloven nu direkte indsættes en række typetilfælde, der i almindelighed skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse. Listen er ikke udtømmende, men tager afsæt i den hidtidige retspraksis. Der er blandt andet tale om følgende typetilfælde:
- tilsidesættelse af forpligtelser efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen og forpligtelser efter reglerne om bogføring og regnskabsaflæggelse,
- medvirken til at skyldnerens aktivmasse er blevet ikke uvæsentligt reduceret som følge af ikke-forretningsmæssigt begrundede dispositioner,
- stråmandsvirksomhed og
- drift efter håbløshedstidspunktet.
Hvis ét af de oplistede typetilfælde foreligger, vil det i sig selv være tilstrækkeligt til at anse en disposition eller adfærd for groft uforsvarlig forretningsførelse, der kan føre til konkurskarantæne.
Konkurskarantænens varighed
Hidtil har en konkurskarantæne kunne idømmes i op til tre år. Med lovændringen er der nu mulighed for, at der pålægges en konkurskarantæne for en periode på op til fem år, hvis den forretningsførelse, der er udvist af den pågældende, må anses for særdeles groft uforsvarlig. Af bemærkningerne til loven anføres som eksempel, hvis en person overtræder en allerede pålagt konkurskarantæne og fortsætter med at deltage i ledelsen af en virksomhed uden at hæfte ubegrænset og personligt, og også her udviser groft uforsvarlig forretningsførelse.
Kurators adgang til at indgå forlig under en konkurskarantænesag
Med de nye regler er det muligt for kurator i konkursboet at indgå et forlig om konkurskarantænens længde med den, der er rejst konkurskarantænesag imod. Det er et krav, at længden af konkurskarantænen, som fastsættes ved forliget, mindst skal udgøre 1 år. Desuden skal forliget stadfæstes af skifteretten. Det anføres i bemærkningerne til loven, at et forlig vil kunne gå ud på nedsættelse af konkurskarantæneperioden, hvis der foreligger en betaling fra et ledelsesmedlem til konkursboet, der således retter helt eller delvist op på tabet i konkursboet.
Har du spørgsmål til de nye regler på konkurskarantæneområdet, er du som altid velkommen til at kontakte os.