Gå til ejendomsadministration en Menu
Menu

P2B-forordningen

P2B-forordningen

Den 12. juni 2020 trådte P2B-forordningen (Platform to Business-forordning) i kraft. P2B-forordningen har til formål at beskytte særligt små og mellemstore virksomheder, som gør brug af onlineformidlingstjenester og online søgemaskiner til afsætning af deres produkter og tjenesteydelser til forbrugere. Følgende artikel fokuserer på reglerne, som gælder for onlineformidlingstjenesterne. 

Vigtige begreber i P2B-forordningen
P2B-forordningen har til formål at beskytte erhvervsbrugere, der bør brug af onlineformidlingstjenester til afsætning af deres varer og tjenesteydelser til forbrugere.

Ved en erhvervsbruger forstås ifølge P2B-forordningen enhver person, der ved hjælp af en onlineformidlingstjeneste tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere. Typisk vil der være tale om producenter og forhandlere af produkter og services.

En onlineformidlingstjeneste, i P2B-forordningens forstand, er en digital platform, hvor en erhvervsbruger på baggrund af en aftale med udbyderen af platformen, kan tilbyde sine varer eller tjenesteydelser til forbrugere. Eksempler på onlineformidlingstjenester er bl.a. Amazon, Expedia, eBay og DBA.

P2B-forordningens formål
Formålet med P2B-forordningen er at regulere forholdet mellem udbyderen af den digitale platform og erhvervsbrugeren. Man har fra lovgivers side vurderet det nødvendigt, da forholdet ofte vil bære præg af, at særligt de mindre erhvervsbrugere er dybt afhængige af, at kunne udbyde deres varer eller tjenesteydelser på platformen.

Med P2B-forordningen vil man øge gennemsigtighed og sikre effektive klagemuligheder for erhvervsbrugeren.

P2B-forordningens krav til onlineformidlingstjenester og udbyderne
P2B-forordningen indeholder en række krav til onlineformidlingstjenester og udbyderne. Af eksempler på krav fra forordningen kan bl.a. nævnes:

  • Sproget: Forordningen stiller krav til, at alle platformsudbyderens vilkår udarbejdes i et forståeligt sprog. Derudover skal vilkårene være lettilgængelige for erhvervsbrugere i alle faser af forretningsforholdet.
  • Kontraktforholdets vilkår: Platformsudbyderen har pligt til at oplyse alle væsentlige vilkår i kontraktforholdet. F.eks. er udbyderen forpligtet til at oplyse om de vigtigste parametre for placeringen af produkter og tjenesteydelser på platformen. Derudover skal platformsudbyderens vilkår for anvendelse og eventuel udlevering af personoplysninger, og anden data, være tydelig.
  • Ændringer i vilkår skal begrundes: P2B-forordningen regulerer i et vist omfang også platformsudbyderens ageren overfor erhvervsbrugeren. F.eks. er der fastsat regler om udbyderens adgang til at ændre i sine vilkår og opsige aftalen med erhvervsbrugeren. Desuden er udbyderen pålagt pligt til at begrunde visse afgørelser, som træffes i relation til erhvervsbrugeren.
  • Internt klagesystem: P2B-forordningen stiller krav til, at de større platformsudbydere etablerer et internt klagesystem, hvorigennem erhvervsbrugere nemt, effektivt og gratis kan klage over udbyderen eller platformen. Hensigten er at skabe mulighed for mægling, hvis en eventuel tvist ikke kan løses gennem klagesystemet.

Konsekvenser af manglende overholdelse af P2B-forordningens regler
Hvis P2B-forordningens regler ikke overholdes vil vilkår, meddelte ændringer eller opsigelser, blive betragtet som ugyldige.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er bemyndiget til at gribe ind over for digitale platforme, der ikke lever op til P2B-forordningens regler.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan behandle en sag af egen drift, eller på baggrund af en klage. Overtrædelse af forordningens regler kan medføre, at Styrelsen meddeler platformsudbyderen et påbud, hvilket i sidste ende kan føre til en bøde. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er også berettiget til at offentliggøre de afgørelser, som træffes i henhold til P2B-forordningens regler.

Hvis din virksomhed beskæftiger sig med afsætning af andre erhvervsdrivendes varer og tjenesteydelser til forbrugere, er det således af stor betydning, at du er opmærksom på reglerne i P2B-forordningen.

Ligeledes er det relevant for dig, hvis virksomhed benytter sig af onlineformidlingstjenester til salg af produkter eller tjenesteydelser, at være opmærksom på de rettigheder, som P2B-forordningen tildeler erhvervsbrugere.

Kontakt vores ekspert

Seneste nyheder

Webinarrække Teaser2 21.08.24

Gratis webinarrække med emner inden for miljøvurdering

I efteråret afholder Haugaard|Braad Advokatfirma og NIRAS en ny webinarrække med emner inden for miljøvurdering.

Læs mere
AI Forordning Teaser 08.07.24

AI-forordning vedtaget i EU

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 21. maj 2024 den længe ventede AI-forordning.

Læs mere
DBU Vs. Power Teaser 17.06.24

Østre Landsret: Power krænkede ikke DBU’s rettigheder

Østre Landsret fastslår, at den danske elektronikkæde Power ikke har krænket DBU's rettigheder til landholdets navn og kendetegn ved EM-slutrunden i 2021.

Læs mere