Ved stiftelse af et kapitalselskab er der en lang række afgørende processer, som kræver grundig planlægning og indsigt i de juridiske krav. I denne artikel gennemgår vi de centrale trin i stiftelsen af et kapitalselskab - og hvilke vigtige overvejelser, du bør gøre dig i processen. Vi stiller blandt andet skarpt på den overordnede stiftelsesprocedure, det obligatoriske stiftelsesdokument og vedtægterne, som alle er vigtige trin for at komme godt fra start med dit nye kapitalselskab.
Hvad er et kapitalselskab?
Et kapitalselskab er kendetegnet ved, at aktionærerne og anpartshaverne ikke hæfter personligt for kapitalselskabets forpligtelser, men alene hæfter med deres indskud. Når man alene hæfter med sit indskud, har lovgivningsmagten fundet det hensigtsmæssigt at indføre regler, som beskytter selskabets medkontrahenter og kreditorer. Reglerne findes i Selskabsloven og skal sikre omverdens tillid til selskaberne. Loven finder anvendelse på alle aktieselskaber og anpartsselskaber, hvorfor disse i det følgende vil blive betegnet under samlebetegnelsen ”kapitalselskaber”.
Den overordnede procedure
Proceduren ved stiftelsen af et kapitalselskab kan groft opdeles i fire faser.
- Underskrivelse af stiftelsesdokument, herunder vedtægter, jf. Selskabslovens § 25
- Tegning af kapitalandele
- Indbetaling af kapital (betingelse for registrering)
- Registrering senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokument, jf. Selskabslovens § 40.
Krav
Et kapitalselskab kan stiftes af flere stiftere, men én er nok. Uanset om man er stifter eller ej er det ikke et krav, at man tegner kapitalandele. Stiftere kan både være fysiske personer, juridiske personer eller en offentlig enhed. Derudover stilles der ikke krav om dansk nationalitet.
En stifter må ikke være ude af stand til at varetage sine egne anliggender. Det indebærer blandt andet at:
- En stifter må ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
- Fysiske personer skal være myndige og må ikke være under værgemål.
- Juridiske personer skal være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.
De ovenstående krav skal være opfyldt, både når stiftelsesdokumentet underskrives og på det senere tidspunkt, hvor selskabet registreres.
Stiftelsesdokument
Efter selskabslovens § 25 fremgår det, at stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde kapitalselskabets vedtægter.
I Selskabslovens § 26 er der oplistet nogle indholdsmæssige oplysninger, som skal fremgå af dokumentet. Derudover følger det af Selskabslovens § 27, at hvis der er truffet beslutning om nogle specifikke forhold, skal disse fremgå af stiftelsesdokumentet. For eksempel kan følgende beslutninger nævnes:
- Særlige rettigheder eller fordele, der skal tilkomme stiftere eller andre.
- Indgåelse af aftale med stiftere eller andre, hvorved der kan påføres kapitalselskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse.
- At selskabet kan tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud).
- At kapitalselskabets årsregnskab m.v. ikke skal revideres, hvis kapitalselskabet kan fravælge revision efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Stiftelsesdokumentet er et vigtigt dokument, da det skal give fyldestgørende information om selskabet til dem, som tegner kapitalandele. Det er derfor essentielt, at oplysningerne er dækkende og fuldstændige.
Vedtægter
Som tidligere nævnt skal stiftelsesdokumentet indeholde kapitalselskabets vedtægter. Vedtægterne i et selskab indeholder de regler, som bestemmer, hvordan kapitalselskabet skal virke og indeholder forskellige oplysninger. Der er en række lovpligtige oplysninger, som man kan læse om i Selskabslovens §§ 28 og 29.
I relation hertil kan nævnes, at kapitalselskabets formål skal indgå. Selskabets formål sætter grænsen for, hvilke aktiviteter selskabet må involvere sig i. Det kan have negative konsekvenser, hvis selskabet gennemfører aktiviteter, som ikke kan rummes inden for formålet. I værste fald kan ledelsen blive pålagt et erstatningsansvar.
Det bør i denne forbindelse nævnes, at formålsangivelser kan være ganske brede og kan være af helt overordnet karakter. Et eksempel kunne bestå i følgende formulering: ”Selskabets formål er at drive virksomhed med investering og handel og dermed beslægtet virksomhed.”
Anderledes forholder det sig med holdingselskaber, da deres virke ikke består i at drive virksomhed. Denne type af selskab har til formål at eje kapitalandele og aktier. Holdingselskaber har typisk følgende formålsbestemmelse: ”Selskabets formål er at eje og besidde kapitalandele i andre selskaber samt andre dertil knyttede investeringer efter ledelsens nærmere bestemmelse.”
Derudover bør du overveje
I det ovenstående er der kort beskrevet dele af den proces, der skal ske ved en stiftelse. Derudover bør man overveje følgende forhold nøje:
- Tidligt i processen bør man blandt andet overveje, hvordan man vil indbetale selskabskapitalen. Skal det være kontant eller med indskud med andre værdier end kontanter (apportindskud).
- Ligeledes kan man overveje om man vil bruge sit indskud til at lave en kædestiftelse, således man anvender det samme indskud til at stifte en holdingkonstruktion med to selskaber.
- Til sidst bør man også være bekendt med processen vedrørende selve registreringen hos Erhvervsstyrelsen.
Kom godt fra start med dit nye kapitalselskab
Har du brug for hjælp til at oprette et kapitalselskab, eller har du spørgsmål til hele eller dele af processen? Hos Haugaard|Braad Advokatfirma står vores specialister klar til at hjælpe dig med råd og vejledning, og du er meget velkommen til at kontakte os.